SLAGET PAA REDEN

ENGLANDSKRIGENE

Noget om Danmarks magtposition i Europa


Efter svenskekrigene (1658-1660) havde Danmark mistet sin status som en af  de mere betydningsfulde magter i Europa. Sverige var også blevet til en andenrangs magt i forhold til England, Frankrig, Spanien og Rusland. Siden Danmark kunne tydeligvis ikke klare sig som en stormagt i Europa, satsede  de isDetedet for på at gøre landet til en handelsnation. I løbet af 1700-tallet gjorde Danmark derfor alt for at holde sig ude af konflikter og koncentrerede sig om at få stormagterne til at anerkende landets gode placering ud mod havet. Men siden at Danmark ikke havde nogen større kolonier rundt omkring i verden, blev landet aldrig helt den store handelsnation som man havde håbet på.


Danmark fortsatte sin neutralitet, hvilket endte med at blive en fordel for landet. Det Danmark gjorde var at de handlede mellem lande i strid.Det kloge i dette var at Danmark var neutral, så de kunne nemt handle frem og tilbage, for de var ikke i konflikt med nogen. På den måde udnyttede de deres neutralitet, og de tjente styrtende på det. Men andre lande udnyttede sig også på Danmarks neutralitet. Mange af dem unyttede det ved at sejle under dansk flag, når de skulle i krig. Ofte blev de opdaget, og skibene blev konfiskeret. Og det var dér problemet opstod.


Det væbnede neutralitetsforbund

 

På den måde havde Både Frankrig og England set sig sur på Danmark. Men siden at frankrig havde en svag flåde på det tidspunkt, prøvede Englænderne at angribe  Danmark. Men det lykkedes dog ikke i føste forsøg.
Rusland der gerne ville have at England tabte til Frankrig, ville derfor gerne forsvare Danmark, og støttede dem ved at tilbyde at indgå i det væbnede neutralitetsforbund. Det er så her at Danmark kommer ind i en mindre kattepine. 
Hvis Danmark vælger ikke at samarbejde med Rusland, vil Sverige se dem som svage og prøve at angribe dem for at vinde Norge tilbage. Men hvis de vælger at indgå i pagten,  vil det stensikkert resultere i en krig med England. 
Danmarks skæbne så sort ud uanset hvad.

Søslagets optakt

Den. 25. Juli 1800 blev fregatten Freja, og dens mandskab angrebet at fire Engelske fregatter. Trods voldsom kamp overlevede skibet ikke, hvilket fik Danmark til at takke ja til zahrens tilbud. Grunden til dette valg var; Man ville ikke risikere at miste Norge til Sverige. Men en anden grund var at Englænderne var meget stærke og det var Russerne også, så Danmark håbede på at Rusland kunne forsvare Danmark. Hellere komme i krig, end at afstå Norge til Sverige.

Det væbnede neutralitets forbund blev dannet af Rusland, Preussen, Sverige og Danmark-Norge.
Englænderne var bestemt ikke glade for dette samarbejde, fordi at det gjorde Danmark meget stærkere, så de ville selvfølgelig gøre alt for at stoppe det. Derfor sendte England straks kurs mod Danmark, da de hørte nyhederne.
Danmark havde i mange år holdt sig ude af konflikter og krige. Derfor var Danmarks krigsflåde heller ikke den bedste eller mest trænede. Man vidste godt at England ville sende en flåde afsted, for at angribe. Derfor arbejdede man på højtryk for at forbedre flåden, så Sverige og Rusland i det mindste kunne se, at Danmark kunne forsvare sig selv på en værdig måde.

Englands strategi

Englændernes strategi var hovedsagligt at få sendt deres flåde ud, før at isen blev brudt i østersøen. På den måde kunne Sverige og Rusland ikke nå at hjælpe Danmark for de kunne ikke nå derhen i tide, hvis ikke at de kunne sejle. 
England reagerede så hurtigt som mugligt, og rasede mod Danmark så snart som de hørte nyheden om forbundet.

Allerede i slutningen af marts, 1801 kunne man se det første skib ved øresund nemlig den engelske flåde Kronborg, under admiral Hyde Parkers kommando og viceadmiralen Horatio Nelson som næstkommanderende. 
Styrken bestod af over 20 linjeskibe, 5 fregatter og 12 til 14 mindre krigsskibe som korvetter, brigger og kanonbåde. Styrken bestod af over 20 linjeskibe, 5 fregatter og 12 til 14 mindre krigsskibe som korvetter, brigger og kanonbåde.